Løgum IF Håndbold - NYT

 

2. Division Herrer mod Kolding HK (17-10-2009)


Det skulle bare ikke være

Lørdagens kamp mod Kolding HK endte med at blive en af de dage hvor det bare ikke skulle lykkes for Løgum.

Kampen bølgede meget frem og tilbage med skiftende føringer til begge hold og også kvaliteten af spillet var meget svingende. Vores forsvar mistede også en af grundpillerne allerede i første minut, hvor Klaus Jürgensen fik revet en finger af led.

KH valgte at mandsopdække fra starten og vi fandt aldrig midlerne til at udnytte den ekstra plads det gav. På trods af dette kunne vi gå til halvleg med en 2 måls føring, som dog hurtigt blev indhentet efter pausen hvor vi startede 2 minutter i undertal. Resten af kampen bød på mere intens fight end på kønt håndboldspil og KH kunne score det afgørende mål 10 sekunder før tid til slutresultatet 25 - 23.

Lyspunkterne i kampen var at vi formåede at holde os med i hele kampen på trods af der var for mange spillere der havde en decideret offday. En anden positiv ting var at Stefan Thomsen fik spillet sin første kamp i sæsonen efter at have været ude med en skulderskade indtil videre. Stefan var manden der holdt os inde i kampen i 2. halvleg med en række flotte scoringer, som desværre ikke rakte til en sejr i sidste ende.

Men erfaringen fra de tre første kampe kan vi tage med os og lære af, så vi forhåbentlig kan hente et par point i næste weekends hjemekamp mod AGF, Århus.

 
Indsendt af Anders S. Nielsen
 

Copyright © 2009-2010 Løgum IF Håndbold • Hovedside