Løgum IF Håndbold - NYT

 

2. Division Herrer mod AGF 2 (24-10-2009)

 

Weekendens kamp mod AGF fra Århus endte med et nederlag på 20 - 29, hvilket vel retfærdigvis skal siges taler sig tydelige sprog om at det var en fortjent vinder. Når det så er sagt, så vil vi alligevel tillade os at hæfte os ved de positive momenter der trods alt var i vores spil.

Efter en sløv start, hvor vi hutigt kommer bagud med 4 mål, for vi os efterhånden kæmpet tilbage i kampen. I en halv time fra det 10. til det 40. minut, viser vi faktisk noget af det spil vi kan og som vi skal spille, hvis vi skal overleve i 2. division. Her var der mange positive aktioner både i forsvaret og i kontrafasen, hvor vi virkelig formår at sætte et rigtig godt AGF-hold under pres.

Desværre rakte troen og kræfterne ikke helt i denne kamp, men hver kamp giver os hår på brystet og lærer os alle mange nye ting. Kan vi i hver kamp lægge et par procent oven på vores formåen, så vil vi også snart skrabe flere point sammen. Spillerne er stadig ivrige efter at lære og er sultne, så med den indstilling, skal vi nok få bygget flere lag på vores spil og efterhånden få opfyldt en række delmål for vores spil.

Om det så rækker til to point i Odense på mandag, må tiden vise....

 
Indsendt af Anders S. Nielsen
 

Copyright © 2009-2010 Løgum IF Håndbold • Hovedside