Løgum IF Håndbold - NYT

 

Støtteklubben og dens Støtter (12-11-2009)

 

Vi er kommet rigtig godt fra start med knap 90 medlemmer de første 5 uger, udtaler Irene Holk Lund, som er bestyrelsesmedlem i støtteklubben. Og der er plads til flere. Vi har brug for øget fokus og opbakning til håndboldsporten i Løgumkloster, når vores mål er, at 2.div. herrerne skal forblive i 2. division og jyllandsseriedamerne skal rykke op. Vi skal kunne skabe nye spillere af egen avl og tiltrække nye spillere udefra, som netop vil vælge at spille i Løgumkloster pga. vores sportskultur.

Lørdag d.14.november har støtteklubben en bar, hvor der er mulighed for at købe øl, vand og kaffe og få en snak. Baren åbner kl.13.15. Vi håber mange har lyst til at ses før kampen starter for at komme i den helt rigtige stemning.

Støtteklubbens bestyrelse holder møde i slutningen af måneden, hvor nye tiltag skal i støbeskeen. Bestyrelsen består af formand Jan Muus, Asger Warncke-Andersen, Robin Nielsen, Georg Thomsen, Jan Jürgensen og Irene Holk Lund.

Husk der udtrækkes en præmie i halvlegen ved damernes og herrernes hjemmekampe blandt støttemedlemmerne. Vi har stadig medlemskaber til salg, pris 100,-kr

Kærlig hilsen
Irene Holk Lund

 

Copyright © 2009-2010 Løgum IF Håndbold • Hovedside