Løgum IF Håndbold - NYT

 

Herrer 2. Division mod Vejle-Bredballe HK


Efter et par kampe med hvor pilen pegede op ad og hvor vores spil blev bedre, tabte vi sidste weekend 31 - 38 til et godt hold fra Bjerringbro. På alle fronter var de bare et bedre hold end os. Især vores forsvar havde en dårlig dag, hvor vi slet ikke formåede at stå imod deres skytter.

Det bliver derfor spændende at se om vi kan få rettet op på det til weekendens kamp mod det ubesejrede tophold fra Vejle. Vejle har nærmest spadseret henover alle modstanderne i deres første 7 kampe, så vi får vores sag for. Heldigvis er både Stefan Bucka og Michael Sørensen til rådighed igen og dermed har vi bedre muligheder for skifte ud, ligesom det giver os noget tyngde i forsvaret.

Men efter vores hårde start på tilværelsen i 2. division, vil det være utopi at tro at vi bliver det første hold, der tager point fra Vejle. Men vi kan tage derop og spille helt frigjort. Ingen forventer at vi skal vinde sådan en kamp og favoritrollen ligger 100% på Vejle.
 

Indsendt af Anders S. Nielsen, den 20.11.2009
 

Copyright © 2009-2010 Løgum IF Håndbold • Hovedside